Category

Info

Info om ISO

By | Guide, Guides, Info

 

ISO

 

ISO refererer til den lysfølsomheden din sensor har. Oprindeligt kommer det, lige som men så mange udtryk inden for denne branche, fra de dage man brugte film. Film med “ISO 200” var bedst for udendørs brug, hvorimod “ISO 400” var dobbelt så følsom og derfor bedre til brug indendørs. De digitale kameraer vi bruger i dag, emulere lysfølsomheden på den samme skala. I stedet for at skulle skyde en hel rulle film af med kun ét niveau af følsomhed, kan du nu skifte imellem følsomheden. Simpelthen ved bare at fortælle dit digitale kamera hvilken følsomhed du ønsker din sensor skal anvende. ISO skalaen spænder som regel fra 100 og op til 1600+(dog vælger man sjældent at overskride dette).: 100-400 anvendes som oftest til udendørs brug i dags timerne og ellers godt oplyste rum. 400-1200 anvendes som oftest om aften, hvor solen er på held, eller i meget lavt belyste rum. 1600+ er for meget svagt lys situationer og andevendes sjældent, da det giver utrolig meget støj i billedet. Som nævnt ovenfor er dét at vælge en højere ISO ikke hel uden komplikationer. Det forholder sig nemlig således at når sensorens sensitivitet øges, så indfanger den generelt bare mere af alt. Deriblandt også støv partikler og lignende. Hvilket kan resultere i at billedet bliver mere kornet og støjfyldt. Jo mørkere det bliver, desto sværere er det for dit kamera at skelne imellem det du ønsker at fange(lys) fra hvad du ønsker at undlade, så som lysforstyrrelser og generelt støj. Det er den lige præcis dén hårfine balance selv de største i ny og næ kæmper med: til gengæld for at kunne holde arbejdet kørende mørkere situationer, begynder du så at miste billedkvalitet. Her under bruger jeg et eksempel på netop dette. Materialet har jeg lånt fra www.ttf.dk :

ISO 200.

ISO 1600.

Alle og enhver kan se forskellen på de to billeder. Det er imidlertid ikke før man kommer rigtig tæt på, at man kan se, hvor meget støj der er i det nederste billede. Betragt nu de to udsnit af billederne herunder.

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om blænde — >

          Info om lukketid — >

 

Info om blænde / F-stop

By | Info

 

Blænde

Blænde beskriver størrelsen af objektivets åbning ind til selve kameraet og dermed også sensoren. Desto større åbningen er, desto mere lys kommer så også ind. Blænde er målt i enheder kaldet “F stop” (eller blot “stop af lys”), og skrives som “f/”. Det finurlige er så at mindre f-stop nummeret er, jo bredere er åbningen (som måske synes mærkeligt i første omgang.) Hver linse har sin eget indbyggede blændeområde. For at give lidt forhold fornemmelse af dette, har jeg herunder lavet et lille skema.

f /1 – 2: super stor åbning, altså voldsomt lysfølsom

f/3.5 – 5,6: temmelig stor åbning, og for mange klart det fortrukne grundet balancen mellem fokus og lys.

f/5.6 – 8: gennemsnitligt for de fleste zoom-objektiver. Dog er mængden af lys begrænset.

f /8 – 11: forholdsvis lille åbning. Anvendes som ofte kun ved vel oplyste lokaler, ellers på dage med høj sol.

f/11 – 22: nærmer sig nu størrelsen på en knappenål. Hvilket også fortæller meget godt om den mængde lys der kommer ind.

Hvorfor betyder blænde så så meget? Hvorfor tager man ikke bare altid billeder med en kæmpe åbning, og får mest muligt lys ind? Simpelthen fordi at desto større hullet er, desto kortere dybdeskarphed får man. Dybdeskarphed vil sige hvor meget af billedet er i fokus. Hvis absolut alt er i skarp fokus (forgrunden, mellemgrunden og baggrunden), så er det en “høj dybdeskarphed”. Hvis kun en lille smule af emnet er skarp og alt andet er sløret(”blurred”), så det er en “lille dybdeskarphed. Foto-kunstnere kan lide at rode med åbning direkte, fordi dybdeskarphed er et kunstnerisk valg. For eksempel føles et portræt med sløret baggrund meget anderledes end et portræt, hvor du kan se alle detaljer bag personen. Til en sløret baggrund, vil man ofte vælge en blænde på f /2 – f/2.8. For en skarp baggrund, vil man vælge blænde på omkring f/8 – f/11. Hvis du går ud over f/11, kan du begynde at miste billedskarphed på grund af et fænomen kaldet diffraktion. Objektiver med store åbninger koster som regel en del mere, fordi de giver dig mulighed for at arbejde i svagt lys, og give dig større valgmuligheder i dybdeskarphed(kunstnerisk valg, der er.) (Hvis du kunne tænke dig at læse mere om dybdeskarphed og det funktioner, kan du læse Meget mere om det her.) Herunder har jeg inkluderet nogle af mine egne eksempler på hvordan blænde kan anvendes.

 

Den store blændeåbning

Her har jeg valgt at køre med en meget stor blændeåbning. Grunden til dette valg, er delvist at det er skudt meget sent om aftenen. Så jeg skulle have alt det lys ind jeg kunne. Alternativt kunne jeg have sat ISO op, men så ville støj niveauet blive for høj. En anden mulighed ville have været at sætte lukketiden yderligere ned. Dog ville jeg så formentlig opleve nogle rystelser, der ville have kunne ødelægge billedet fuldkommen. (Bare rolig, det med lukketiden kommer vi omkring i det næste afsnit.)

file#13728

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/1.8
– Lukkehastid : 1/8 sek.
– ISO-værdig : ISO 800

 

Den lille blændeåbning

Til dette foto har jeg så valgt at bruge en meget lille blændeåbning. Grunden hertil at jeg ønskede at et stort fokus område for at få omgivelserne, eftersom det gav billedet en historie. Dertil valgte jeg at bruge blitz, for at få belyst fronten af Mikkel. Ellers ville den lave blænde at have tegnet ham som en silhuet. Så den høje blænde blev altså brugt til at få gjort baggrunden skarp, og for at begrænse mængden af lys, som blitzen ellers ville have givet mig for meget af. Igen giver spejlreflekskameraet mig kontrollen der tillader dette.

file#14486

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/22
– Lukkehastid : 1/200 sek.
– ISO-værdig : ISO 500

 

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om ISO — >

          Info om lukketid — >

 

 

Info om lukketid

By | Info

 

Lukketid

Lukketiden beskriver, hvor hurtigt spejlet åbner og lukker for at eksponere lyssensor. Hvis vi antager, ISO’en holdes konstant, kan lukketid og blænde opvejes med hinanden. Det vil sige: hvis blænden er enorm, så lukketiden skal være rigtig hurtig for at undgå overeksponering(for lyst et foto). Hvis blænden er lille, skal lukketiden altså være længere for at undgå undereksponering (for mørkt et foto). Den ene variabel ændrer altså den anden, hvilket altså binder de to værdiger sammen. Lukketiden måles oftest i brøkdele af et sekund. Den væsentligste effekt en for langsom lukketiden kan have på et foto er sløring. For et håndholdt skud, har man generelt brug for lukkehastigheden til at være 1/60 af et sekund (eller hurtigere) for at undgå hele billedet bliver sløret fra rystende-hænder. Hvis du bruger et stativ, er denne restriktion som ofte ikke noget problem. (Dog er det en anden sag hvis man tager billeder af objekter i bevægelse.) Så igen, måske du ønsker selv objektet eller baggrunden at blive sløret som et kunstnerisk valg. Her under har jeg igen ved lagt nogle eksempler på anvendelsen af både langsom lukketid og hurtig lukke tid.

 

Den lange lukketid

Til dette foto brugte jeg en rigtig lang lukketid. Grunden til dette er at, trods det ikke ligner det, så er der faktisk bel ragende mørkt. Det er taget klokken 01:30 om morgenen. Den lange lukketid gør at jeg kan få en helt masse lys ind til min sensor. Når det bliver kombineret med en relativt høj blænde(f/4) og alt det dejlige lys fra fuldmånen, jeg var så heldig at ramme den aften, så får man altså massere af lys ind. Skyer og havet bliver derved også noget sløret. Netop på grund af at de bevægede sig en del under de 30 sekunder jeg lod min sensor stå og spise lys.

file#18892

(For at få foto’et i højeste opløsning, klik da på det og gennemfør en af vores sponsorers tjenester)

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/4
– Lukkehastighed : 30 sek.
– ISO-værdig : ISO 100

 

Den korte lukketid

I dette foto har jeg kombineret lidt af alle de teorier vi har gennemgået i de sidste par afsnit. Dette er taget under Tour de France i 2008. på billedet ser vi Kurt Asle Arvesen vinde sin første sejr for CSC. Billedet er taget 15 meter før målstregen. Nå nok om det. Her har jeg så ”kun” valgt en lukketid på 1/500 sek., fordi jeg gerne vil tilføje lidt bevægelse til fotoet. Ydre mere har jeg så også valgt et lidt lavt F-stop (blænde) for også at kunne få de andre ryttere med i mit fokusområde. Disse to variabler kræver derved en lidt højere ISO for at kunne få nok lys ind. Heldigvis er dette som oftest ikke noget problem i dagstimerne, især ikke udendørs.

Kurt-Asle-Arvesen

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/6.3
– Lukkehastighed : 500 sek.
– ISO-værdig : ISO 400

 

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om ISO — >

          Info om blænde — >