All Posts By

StraussFoto

Mountain Biking in the Dark

By | Galleri | No Comments

De forskellige typer digitalekameraer

By | Udstyr

Selvom de gamle film-kameraer stadig sælges, vælger de fleste af os at skyde digitalt disse dage. Digitale kameraer levere høj kvalitet, kombineret med den fantastise kontrol det tillader. Derudover åbner de digitale kameraer også muligheden for efterredigering op for alle, uden at der er behov den helt store IT-eksamen. Her er de mest almindelige typer af digitale kameraer på markedet. Du har formentlig allerede stiftet bekendtskab med ét eller flere af dem.

Kompaktkameraer

Kompaktkameraer er det mest bærbare og vægtlette kamera valg (eksempelvis: smartphone kameraer). De har en Live View-skærm, som projekterer billedet direkte på LCD på bagsiden af kameraet. Dette giver et nogenlunde fornuftigt indtryk af hvordan fotoet vil ende ud.

Kameraer i den højere ende af skalaen har som oftest en utrolig god opløsning (antal megapixel), som gør større og større udskriftsstørrelser muligt. Dog vil de små billedsensorer uundgåeligt hæmmer evnen til at klare sig godt i svagt lys. De fleste kompaktkameraer har endda ægte optisk zoom (i stedet for det ‘falske’ digital zoom, som forringer billedkvaliteten voldsomt, da dette bare skalerer fotoet), og som ofte også muligheden for manuelt at styrer kameraets indstillinger.

canon_powershot_elph_330_hs_compact_camera_1

Spejlrefleks-/DSLR-kameraer

Spejlreflekskameraer/ DSLR (Digital Single-Lens Reflex)- kameraer tager prisen som klassens største og tungeste kameratype. De gør brug af udskiftelige objektiver, hvilket bringer stor fleksibilitet. Selvom sensorstørrelsen varierer, har alle modeller en store nok sensor til at kunne producere en fantastisk billedkvalitet og muliggøre en god ydelse i svagt lys. Den høje opløsning gør det altså også muligt at printe alle ens fotos helt op i plakat-størrelse.

Spejlreflekskameraer giver klart mest frihed, når det kommer til at vælge indstillinger for alt lige fra hvordan foto skal skydes, til billedkvalitet, til afspilnings-indstillinger og endda mere brugerdefinerede indstillinger end det. Søgeren gør det at komponere billeder væsentlig lettere, og nogle modeller inkluderer sågar Live-View derudover. Selvsagt er det selvfølgeligt at spejlreflekskameraer også er den dyreste af kamera typerne. Dog varierer priserne betydeligt mellem begynder-kameraerne, de semiprofessionelle kameraer og så de professionelle modeller.

5d_mk_ii_canon_eos_dslr_angled_1

Bridgekameraer

Bridgekameraer er dybest set udvidet kompaktkamera. De er tiltænkt til at skulle udfylde kløften mellem kompaktkameraerne og spejlreflekskameraerne. De folk der som ofte har disse kameraer, er dem der ønsker et rigtig godt kamera, men endnu ikke er klar til at begynde på at bruge et spejlrefleks. Bridge kameraer har større sensorer end de kompakte, hvilket giver en overlegen billedkvalitet også svagere lys (selvom det stadig ligger langt fra de fleste spejlreflekskameraer).

De har heller ikke aftagelige linser(som der er ved spejlrefleks), men udelukkende en enkelt fastmonteret linse(som man også ser ved kompaktkameraer), dog med større zoom end man finder ved kompaktkameraer. Bridgekameraer har både en søger, og en Live-View LCD-skærm til at komponere sine billeder. Et af problemerne med bridgekameraer er deres korte batterilevetid.

Canon-PowerShot-SX50-HS

Spejlløse kameraer

Spejlløse kameraer er ligeledes tiltænkt at fungere som et alternativ til kompaktkameraer og spejlreflekskameraer. De er små og lette, meget ligesom kompaktkameraer. De er også meget lig de kompakte i brugsformen, med en Live View-skærm og meget enkel i betjeningen.

I modsætning til bridge- eller kompaktkameraer alternativer, har spejlløsekameraer udskiftelige objektiver. Hvilket kombinerer komforten ved et kompaktkamera og fleksibiliteten fra et spejlreflekskamera. De har også meget større sensorer end kompaktkameraerne har, der udfordrer størrelsen og endda kvaliteten i nogle spejlreflekskameraer.

canon_mirrorless_f1

Fotografering for begyndere

By | Guides

Ligesom med så mange andre ting nu om dage, er fotografering en hårfin balance mellem tekniskviden og kreativitet. For at opnå de særprægede og smukke fotos vi ser overalt omkring os, er vi nødt til at beherske begge elementer.

474128_10151292316504787_900291185_o

 

Den tekniske viden.

Hvis du ikke har den nødvendige viden om de tekniske aspekter, så du har ikke kontrol over, hvad udfald du får i sidste ende. At have et kunstnerisk-sind og kunne spotte at; ”det her kunne være et fantastisk foto!”, men langt over halvdelen af ​​den tid blive du overrasket over, hvad dit kamera giver dig. I starten vil de måske endda være skuffende og tage modet lidt fra én. Giv ikke op. Inden for dette felt lære man virkelig hurtigt. Så frem man lyster at lære hvad der foregår inde i denne mystiske lille boks, a.k.a. dit kamera. Du har måske tidligere op levet at de billeder du har taget kan være for mørke, for lyse, uskarpe eller enhver anden ting, som du ikke forventer. Du bør ikke være afhængige af held. Du bør som maksimum have et eller to testskud, selvfølgelig helst ingen. For så der efter at lade din erfaring og viden råde. For på den måde at undgå ubehagelige overraskelser når øjeblikket er ovre. For på den måde at være i stand til at være i total kontrol over hvad udfald/foto du får. Det er lige præcis dét, jeg i de kommende afsnit vil prøve at hjælpe dig med at blive i stand til.

 

Den kunstneriske side.

Hvis du nægter at tage den kunstneriske side med ind i dine fotos, så du ender det med at dine fotos bliver for mekaniske, uinspirerende og ja faktisk kedelig og halvtørre at se på. Lær reglerne for sammensætning scenerier og placering af hovedmotivet(rule of third) osv.. Hvilke følelser du forsøger at formidle, være bevidst i dine kunstneriske valg når du er i marken. Lær at bryde de kunstneriske normer når det byder sig. Regler er til for at blive brudt. Mange af Jer har sikkert allerede let ved den kunstneriske side, har forfærdeligt mange ideer om hvordan og hvorledes man kunne gøre. Hvilket formentlig også er årsagen til at de er tiltrukket af fotografering i første omgang. Du har sikker også allerede en meget god idé om hvad der siger mest ved fotos, hvordan forskellige værktøjer skal bruges for at opnå harmoni i et foto og generelt hvordan et godt og smukt foto skal se ud. Dette er min hurtige gennemgang af de tekniske sider ved fotografering. Når du har fået dem på plads, både i teori og i praksis, så vil du kunne begynde at se det på dine fotos. Når du kommer dertil, se så er du godt på vej til at kunne lege med de helt store foto-kunstnere.

 

Eksponering

Eksponering dækker hvor meget lys der rammer kameraets sensor. Hvis lyset det rammer for kort tid bliver dit billede undereksponeret(for mørkt), hvis det rammer for længe, ​​bliver dit billede overeksponeret (for lyst), også kaldet ”brændt ud”. Hvilket stammer fra dengang man brugte de analoge filmkameraer. Hvis filmstriben bliv udsat for fór meget lys, blev alle de reagerende stoffer brændt af. Umildbart vil man jo så tænkte om man ikke bare skulle lade kameraet helt selv bestemme den optimale optimering… Og jo, kameraer kan da så afgjort give nogle temmelig godt resultater nogle gange. Nogle gange! Hvilket er årsagen til at kameraet også bare funktionen der hedder: ”Automatisk”. Men ønsker vi virkelig kun at få nogle gennemsnitlige resultater, og så kun nogle gange..? Nej det vi ønsker os er at kunne være i totalt kontrol over vores kamera. Lade os styre det og ikke omvendt. Såfremt man har erhvervet sig et DSLR-kamera og kun ønsker at bruge sit kamera i den Automatiske– tilstand. Ja, se så har man virkelig skudt overmålet. Da selve hovedkonceptet ved et DSLR-kameraer er kontrol. Man kan uden problemer finde adskillige point-and-shoot kameraer med langt bedre auto-funktion, til langt færre penge. Når vi nu har muligheden for at kontrollere og lære at beherske det lækre instrument et kamera er, så lad os gøre det. Problemet er, at der er tre forskellige variable der styrer eksponeringen. Hvilket betyder, at der næsten er et uendeligt antal måder at opnå den ”rigtige” eksponering på. Så lad os se om vi ikke kan blive lidt klogere på de tre enheder det styrer dette.

De tre lys variabler:

          – ISO

          – Blænde

          – Lukketid

 

 

Info om ISO

By | Guide, Guides, Info

 

ISO

 

ISO refererer til den lysfølsomheden din sensor har. Oprindeligt kommer det, lige som men så mange udtryk inden for denne branche, fra de dage man brugte film. Film med “ISO 200” var bedst for udendørs brug, hvorimod “ISO 400” var dobbelt så følsom og derfor bedre til brug indendørs. De digitale kameraer vi bruger i dag, emulere lysfølsomheden på den samme skala. I stedet for at skulle skyde en hel rulle film af med kun ét niveau af følsomhed, kan du nu skifte imellem følsomheden. Simpelthen ved bare at fortælle dit digitale kamera hvilken følsomhed du ønsker din sensor skal anvende. ISO skalaen spænder som regel fra 100 og op til 1600+(dog vælger man sjældent at overskride dette).: 100-400 anvendes som oftest til udendørs brug i dags timerne og ellers godt oplyste rum. 400-1200 anvendes som oftest om aften, hvor solen er på held, eller i meget lavt belyste rum. 1600+ er for meget svagt lys situationer og andevendes sjældent, da det giver utrolig meget støj i billedet. Som nævnt ovenfor er dét at vælge en højere ISO ikke hel uden komplikationer. Det forholder sig nemlig således at når sensorens sensitivitet øges, så indfanger den generelt bare mere af alt. Deriblandt også støv partikler og lignende. Hvilket kan resultere i at billedet bliver mere kornet og støjfyldt. Jo mørkere det bliver, desto sværere er det for dit kamera at skelne imellem det du ønsker at fange(lys) fra hvad du ønsker at undlade, så som lysforstyrrelser og generelt støj. Det er den lige præcis dén hårfine balance selv de største i ny og næ kæmper med: til gengæld for at kunne holde arbejdet kørende mørkere situationer, begynder du så at miste billedkvalitet. Her under bruger jeg et eksempel på netop dette. Materialet har jeg lånt fra www.ttf.dk :

ISO 200.

ISO 1600.

Alle og enhver kan se forskellen på de to billeder. Det er imidlertid ikke før man kommer rigtig tæt på, at man kan se, hvor meget støj der er i det nederste billede. Betragt nu de to udsnit af billederne herunder.

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om blænde — >

          Info om lukketid — >

 

Info om blænde / F-stop

By | Info

 

Blænde

Blænde beskriver størrelsen af objektivets åbning ind til selve kameraet og dermed også sensoren. Desto større åbningen er, desto mere lys kommer så også ind. Blænde er målt i enheder kaldet “F stop” (eller blot “stop af lys”), og skrives som “f/”. Det finurlige er så at mindre f-stop nummeret er, jo bredere er åbningen (som måske synes mærkeligt i første omgang.) Hver linse har sin eget indbyggede blændeområde. For at give lidt forhold fornemmelse af dette, har jeg herunder lavet et lille skema.

f /1 – 2: super stor åbning, altså voldsomt lysfølsom

f/3.5 – 5,6: temmelig stor åbning, og for mange klart det fortrukne grundet balancen mellem fokus og lys.

f/5.6 – 8: gennemsnitligt for de fleste zoom-objektiver. Dog er mængden af lys begrænset.

f /8 – 11: forholdsvis lille åbning. Anvendes som ofte kun ved vel oplyste lokaler, ellers på dage med høj sol.

f/11 – 22: nærmer sig nu størrelsen på en knappenål. Hvilket også fortæller meget godt om den mængde lys der kommer ind.

Hvorfor betyder blænde så så meget? Hvorfor tager man ikke bare altid billeder med en kæmpe åbning, og får mest muligt lys ind? Simpelthen fordi at desto større hullet er, desto kortere dybdeskarphed får man. Dybdeskarphed vil sige hvor meget af billedet er i fokus. Hvis absolut alt er i skarp fokus (forgrunden, mellemgrunden og baggrunden), så er det en “høj dybdeskarphed”. Hvis kun en lille smule af emnet er skarp og alt andet er sløret(”blurred”), så det er en “lille dybdeskarphed. Foto-kunstnere kan lide at rode med åbning direkte, fordi dybdeskarphed er et kunstnerisk valg. For eksempel føles et portræt med sløret baggrund meget anderledes end et portræt, hvor du kan se alle detaljer bag personen. Til en sløret baggrund, vil man ofte vælge en blænde på f /2 – f/2.8. For en skarp baggrund, vil man vælge blænde på omkring f/8 – f/11. Hvis du går ud over f/11, kan du begynde at miste billedskarphed på grund af et fænomen kaldet diffraktion. Objektiver med store åbninger koster som regel en del mere, fordi de giver dig mulighed for at arbejde i svagt lys, og give dig større valgmuligheder i dybdeskarphed(kunstnerisk valg, der er.) (Hvis du kunne tænke dig at læse mere om dybdeskarphed og det funktioner, kan du læse Meget mere om det her.) Herunder har jeg inkluderet nogle af mine egne eksempler på hvordan blænde kan anvendes.

 

Den store blændeåbning

Her har jeg valgt at køre med en meget stor blændeåbning. Grunden til dette valg, er delvist at det er skudt meget sent om aftenen. Så jeg skulle have alt det lys ind jeg kunne. Alternativt kunne jeg have sat ISO op, men så ville støj niveauet blive for høj. En anden mulighed ville have været at sætte lukketiden yderligere ned. Dog ville jeg så formentlig opleve nogle rystelser, der ville have kunne ødelægge billedet fuldkommen. (Bare rolig, det med lukketiden kommer vi omkring i det næste afsnit.)

file#13728

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/1.8
– Lukkehastid : 1/8 sek.
– ISO-værdig : ISO 800

 

Den lille blændeåbning

Til dette foto har jeg så valgt at bruge en meget lille blændeåbning. Grunden hertil at jeg ønskede at et stort fokus område for at få omgivelserne, eftersom det gav billedet en historie. Dertil valgte jeg at bruge blitz, for at få belyst fronten af Mikkel. Ellers ville den lave blænde at have tegnet ham som en silhuet. Så den høje blænde blev altså brugt til at få gjort baggrunden skarp, og for at begrænse mængden af lys, som blitzen ellers ville have givet mig for meget af. Igen giver spejlreflekskameraet mig kontrollen der tillader dette.

file#14486

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/22
– Lukkehastid : 1/200 sek.
– ISO-værdig : ISO 500

 

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om ISO — >

          Info om lukketid — >

 

 

Info om lukketid

By | Info

 

Lukketid

Lukketiden beskriver, hvor hurtigt spejlet åbner og lukker for at eksponere lyssensor. Hvis vi antager, ISO’en holdes konstant, kan lukketid og blænde opvejes med hinanden. Det vil sige: hvis blænden er enorm, så lukketiden skal være rigtig hurtig for at undgå overeksponering(for lyst et foto). Hvis blænden er lille, skal lukketiden altså være længere for at undgå undereksponering (for mørkt et foto). Den ene variabel ændrer altså den anden, hvilket altså binder de to værdiger sammen. Lukketiden måles oftest i brøkdele af et sekund. Den væsentligste effekt en for langsom lukketiden kan have på et foto er sløring. For et håndholdt skud, har man generelt brug for lukkehastigheden til at være 1/60 af et sekund (eller hurtigere) for at undgå hele billedet bliver sløret fra rystende-hænder. Hvis du bruger et stativ, er denne restriktion som ofte ikke noget problem. (Dog er det en anden sag hvis man tager billeder af objekter i bevægelse.) Så igen, måske du ønsker selv objektet eller baggrunden at blive sløret som et kunstnerisk valg. Her under har jeg igen ved lagt nogle eksempler på anvendelsen af både langsom lukketid og hurtig lukke tid.

 

Den lange lukketid

Til dette foto brugte jeg en rigtig lang lukketid. Grunden til dette er at, trods det ikke ligner det, så er der faktisk bel ragende mørkt. Det er taget klokken 01:30 om morgenen. Den lange lukketid gør at jeg kan få en helt masse lys ind til min sensor. Når det bliver kombineret med en relativt høj blænde(f/4) og alt det dejlige lys fra fuldmånen, jeg var så heldig at ramme den aften, så får man altså massere af lys ind. Skyer og havet bliver derved også noget sløret. Netop på grund af at de bevægede sig en del under de 30 sekunder jeg lod min sensor stå og spise lys.

file#18892

(For at få foto’et i højeste opløsning, klik da på det og gennemfør en af vores sponsorers tjenester)

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/4
– Lukkehastighed : 30 sek.
– ISO-værdig : ISO 100

 

Den korte lukketid

I dette foto har jeg kombineret lidt af alle de teorier vi har gennemgået i de sidste par afsnit. Dette er taget under Tour de France i 2008. på billedet ser vi Kurt Asle Arvesen vinde sin første sejr for CSC. Billedet er taget 15 meter før målstregen. Nå nok om det. Her har jeg så ”kun” valgt en lukketid på 1/500 sek., fordi jeg gerne vil tilføje lidt bevægelse til fotoet. Ydre mere har jeg så også valgt et lidt lavt F-stop (blænde) for også at kunne få de andre ryttere med i mit fokusområde. Disse to variabler kræver derved en lidt højere ISO for at kunne få nok lys ind. Heldigvis er dette som oftest ikke noget problem i dagstimerne, især ikke udendørs.

Kurt-Asle-Arvesen

EXIF (betegnelse for data om fotoet)

– Blænde : f/6.3
– Lukkehastighed : 500 sek.
– ISO-værdig : ISO 400

 

 

 

            < — Fotografering for begyndere    Info om ISO — >

          Info om blænde — >